Medlemsbetingelser for PMT Gym

Medlems- og Handelsbetingelser

Følgende betingelser er gældende for medlemskaber hos PMT GYM (Næstved, Slagelse, Rødovre og Vordingborg).

Ændringer til priser, vilkår og betingelser vil blive varslet minimum 1 måned før ændringen træder i kraft. Væsentlige ændringer varsles som minimum via opslag i vores centre og på vores Facebook sider.

1. GENERELT

1.1. INDMELDING

Du kan blive medlem af PMT GYM via vores hjemmeside pmtgym.dk eller ved fysisk fremmøde i et af vores fire centre. Du har selv ansvaret for løbende at holde de stamdata, som du oplyser ved din indmelding, opdateret igennem hele dit medlemskabsforløb hos PMT GYM. Hvis ikke dette kan klares online fra vores hjemmeside, skal du kontakte dit lokale center.

Hvis du er under 18 år, skal du desuden have en forælder eller værge med ved oprettelsen af dit medlemskab. Træning for unge under 14 år skal ske i ledsagelse med en voksen (værge/forælder).

Et medlemskab er løbende og fortsætter indtil det opsiges.

1.2. ADGANG & ANVENDELSE

Efter indmeldelse modtager du en velkomstmail, hvori dit login til centret fremgår.

Et medlemskab er personligt og må ikke benyttes af eller overdrages til andre.

Der pålægges kr. 500,- i gebyr ved misbrug (jf. ovenstående) af et medlemsskab.

2. KOSTVEJLEDNING, PERSONLIG TRÆNING & PROGRAMLÆGNING

I alle centre er det muligt at booke tid hos en kostvejleder, personlig træner eller programlægger.

2.1. Køb af sessioner

Alle vores personlige trænere er selvstændige, og alle henvendelser vedrørende sessioner, priser, afbud m.m. skal derfor rettes direkte til den enkelte personlige træner.

2.2 Personlig Træning

For at kunne udøve personlig træning i centrene er det et krav, at der er indgået en skriftlig PT-kontrakt med PMT GYM.

Uden en gyldig PT-kontrakt er det ikke tilladt at udøve personlig træning i centrene. Overtrædelse af denne regel medfører et kontrolgebyr på 500 kr. til den person, der udøver personlig træning uden kontrakt, og kan desuden medføre bortvisning.

3. BETALING

3.1. Betaling for medlemskab

Alle medlemskaber og tilkøb kræver at du bliver tilmeldt via Flexybox.

Løbende medlemskaber bliver opkrævet et administrationsgebyr pr. trækning for betaling via betalingsservice jf. den til enhver tid gældende pris på hjemmesiden.

Ved oprettelse af et løbende medlemskab betaler du et oprettelsesgebyr samt medlemskontingent for indeværende måned. Melder du dig eksempelvis ind den 18. august, skal du betale for resten af august. Fremadrettet bliver medlemskontingent trukket per den første i måneden.

Det alm. månedlige medlemskontingent er per 01.11.2022 på 349 kr. + 14,95 kr. (adm. gebyr.). Kontingentet for studiemedlemskabet er per 01.11.2022 på 269 kr. + 14,95 kr. (adm. gebyr) pr. måned. Krav til studiemedlemskab er fremvisning af gyldigt studiekort samt at medlemmet er under 25 år. Såfremt en opsigelse ikke er indberettet af medlemmet, vil studiemedlemskaber automatisk blive konverteret til alm. medlemskab med kontingent på 349kr + 14,95kr. adm. gebyr pr. måned, når medlemmet fylder 25 år.

3.2. Manglende betaling

Hvis et skyldigt beløb ikke kan blive trukket på din konto til tiden, vil dit medlemsskab blive spærret. Herved vil du ikke kunne tjekke ind i et center med dit kort.

Ved manglende betaling forbeholder vi os retten til at påbegynde rykkerprocedure.

Vigtigt: Får du nyt betalingskort, skal dette tilmeldes via login på hjemmesiden pmtgym.dk eller fysisk i et af centrene.

PMT GYM forbeholder sig ret til at opkræve det skyldige beløb via advokat eller inkasso firma (Intrum A/S), samt at rapportere dårligere betalere til RKI (Ribers Kredit Information).

Medlemskortet vil først blive aktiveret igen, når det skyldige beløb er blevet betalt, og medlemmet har fremvist dokumentation på betalingen.

Medlemskabet kan ikke opsiges, ændres eller berosættes, hvis der forefindes en manglende betaling.

4. OPSIGELSE

4.1. Opsigelse af medlemskab

Ønsker du at opsige dit medlemskab hos PMT GYM, skal det ske via login på hjemmesiden pmtgym.dk.

Medlemmer har udelukkende selv ansvaret for at melde sig ud via ovenstående link og ikke på mail, Facebook, Instagram, over telefon eller andre medier.

En opsigelse er gældende fra den dag det er sket online via ovenstående link.

Opsigelsesperioden er løbende måned plus én måned. Dit medlemskab ophører derfor først ved udløbet af den indeværende måned plus den næste.

4.2. Opsigelse af tilbudsmedlemskaber

Det er ikke muligt at opsige tilbudsmedlemskaber, så længe tilbuddet og kampagnen er aktiv. Det er først muligt at opsige medlemskabet, når tilbudsperioden er ovre og tilbuddet ikke længere er tilgængeligt. Løber et tilbud eksempelvis fra den 24. august til den 3. september, så er det først muligt at opsige medlemskabet, når tilbuddet ikke længere er aktivt – i dette eksempel den 4. september.

5. BERO

5.1. At sætte et medlemskab på bero

Du har mulighed for at sætte dit medlemskab i bero i en periode, hvilket betyder, at du ikke betaler for at være medlem i denne periode. Når et medlemskab er i bero, mister du alle dine medlemsrettigheder og adgange indtil pausen ophører. Er dit medlemskab i bero, vil opsigelsesperioden ved udmeldelse gælde fra den dato dit bero ophører.

Du kan maksimalt sætte et medlemskab på pause i 3 måneder mod et gebyr (99,- (+14,95,- adm. gebyr)). Der skal altid angives en start- og slutdato for bero perioden. Perioden startes fra den første i kommende mdr.

For at sætte dit medlemskab på bero skal det ske via login på hjemmesiden pmtgym.dk

Dit medlemskab starter automatisk, når beroperioden udløber.

6. REGLER M.M

6.1. Brud på medlemsbetingelser eller regler

I tilfælde af brud på medlemsbetingelser eller regler, kan PMT GYM til enhver tid afbryde nærværende aftale om et medlemskab med øjeblikkelig virkning.

6.2. Regler m.m

Husets regler skal altid følges.

Personalets anvisning er lov.

Positiv omgangs tone samt respekt for hinanden.

Udstyret skal behandlet med respekt, lægges på plads efter brug og rengøres.

Al træning skal ske i træningstøj. Træning i fitnesscentret skal foregå iført passende træningstøj og indendørs fodtøj, og det er derfor ikke tilladt at træne i bare fødder eller i strømpesokker af hensyn til sikkerhed og hygiejne. Det er ikke tilladt at opholde sig i centret med rygmærke eller (anden) banderelateret beklædning.

Det er ikke tilladt at benytte hverken flydende kalk eller kalk i pulverform i centret.

Doping accepteres ikke, salg af doping i centeret medfører politianmeldelse.

6.3. Ophold i centre uden at være medlem

Hvis du opholder dig i et center uden at være medlem, forbeholder vi os retten til at bortvise og udelukke dig fra PMT GYM.

6.4. Helbredstilstand og personskade

Al træning sker på eget ansvar. Et medlem er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader træning hos PMT GYM. PMT GYM tager heller ikke ansvar for personskader på et medlem, som følge af ulykker eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. I øvrigt følges dansk erstatningsret på området.

6.5. Værdigenstande

PMT GYM anbefaler, at alle genstande af værdi opbevares i et aflåst skab under træning. PMT GYM bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade på ejendele.

6.6 Tyveri

Ved tyveri eller manglende betaling af produkter og merchandise i centrene kan der blive pålagt et kontrolgebyr på 500kr.

Afhængigt af overtrædelsens karakter kan dette desuden medføre bortvisning og/eller politianmeldelse.

6.7. Medlemsbetingelser for medbringelse af børn og babyer i PMT GYM

Ansvar: Al træning og ophold i fitnessarealerne sker udelukkende på forældres, værges eller myndiges eget ansvar. PMT GYM fraskriver sig ethvert ansvar for hændelser, der måtte opstå som følge af medbringelse af børn og babyer.

Placering af babyer: Babyer må medbringes i fitnesscentret, såfremt de er fastspændt i en lift. Det er ikke tilladt at lade babyer opholde sig frit legende, kravlende eller på anden måde uden opsyn i træningsområderne.

Placering af børn: Børn anbefales ophold i receptionen eller loungeområdet. Såfremt børn ledsager deres forældre i træningsområdet, skal de kunne sidde roligt ved forældrenes side uden at forstyrre eller påvirke andres træning. Børn må ikke sidde på eller benytte træningsmaskinerne og må ej heller opholde sig i områder med fri leg eller bevægelse omkring maskinerne.

Ret til henvisning: PMT GYM forbeholder sig retten til at henvise medlemmer og deres medbragte børn til receptions- eller loungeområdet, hvis reglerne angående børns og babyers ophold vurderes at være overtrådt. Personalets anvisninger er til enhver tid gældende og skal respekteres.

Ansvarsfraskrivelse: Medbringelse af børn og babyer i PMT GYM sker udelukkende på forældres ansvar, og centret påtager sig intet ansvar for eventuelle hændelser, skader eller gener, som måtte opstå i forbindelse hermed.

6.8. Adfærd og sprogbrug

Hos PMT GYM skal alle føle sig velkomne og trygge. Vi arbejder for et respektfuldt og behageligt træningsmiljø, hvor alle kan fokusere på deres træning. Chikane, trusler, vold, aggressiv adfærd eller uvelkommen opmærksomhed, der skaber utryghed for andre, accepteres ikke. Det gælder både fysisk og verbal adfærd, herunder seksuel chikane og uønsket kontakt. Respektløst sprogbrug eller handlinger, der forstyrrer stemningen eller centerets drift, tolereres ikke. Vedvarende uønsket opmærksomhed, der virker intimiderende eller skaber utryghed, accepteres ikke. Der forventes respektfuld adfærd og en positiv omgangstone i centret. Chikane kan være både direkte og indirekte – også når du er vidne til, at andre udsættes for det. Overtrædelse af disse retningslinjer kan medføre bortvisning eller udelukkelse fra PMT GYM.

6.9. Foto og video

Det er ikke tilladt at tage billeder eller optage video, hvor andre medlemmer kan identificeres uden deres samtykke. Erhvervsmæssig og redaktionel foto- og videooptagelse er kun tilladt med forudgående skriftlig tilladelse fra hovedkontoret.

7. FORTRYDELSESRET

Løbende medlemskaber fortsætter indtil de opsiges i henhold til §1.1. Kontante medlemskaber kan ikke opsiges, men ophører automatisk ved udløb af den periode, der er betalt for. Det er ikke muligt at få delvis eller samlet refundering af forudbetalte medlemskaber. Ved køb af abonnement ved fjernsalg (køb foretaget online uden for centret) har medlemmet 14 dages fortrydelsesret fra den dag, købet er foretaget. Retten til fortrydelse bortfalder dog i det øjeblik, medlemmet tager abonnementet i brug.

8. VIDEOOVERVÅGNING I VORES CENTRE

8.1 Omfang og placering

Der foretages videoovervågning i indgangspartier, receptionsområder, fitnessområder og træningsarealer. Overvågningen omfatter ikke følsomme områder som omklædningsrum eller toiletter.

8.2 Overvågningsperiode

Overvågningen foregår hele døgnet automatisk via fastmonterede kameraer.

8.3 Formål med overvågning

Formålet med overvågningen er at:

Forebygge og opklare kriminalitet (herunder indbrud, tyveri og svind).

Håndtere overtrædelser af PMT GYM’s interne regler.

Skabe tryghed og sikkerhed for vores medlemmer, personale og øvrige gæster.

8.4 Behandling og gennemgang af optagelser

Optagelser kan blive gennemgået ved stikprøvekontrol, ved konkret mistanke eller andre uregelmæssigheder. PMT GYM og relevante myndigheder (fx. politiet) forbeholder sig retten til at gennemse materialet ved behov.

8.5 Juridisk grundlag (GDPR)

Overvågningen sker med hjemmel i GDPR artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse i at sikre tryghed og håndhæve regler), samt artikel 9, stk. 2, litra f (nødvendighed for at fastlægge eller forsvare retskrav).

8.6 Samtykke og oplysning

Ved at færdes i vores center accepterer du, at dit billede kan blive optaget og gennemgået i overensstemmelse med ovenstående formål og gældende lovgivning.

8.7 Opbevaring og sikkerhed

Videooptagelser opbevares sikkert og slettes senest 30 dage efter optagelse, medmindre der foreligger en særlig saglig grund til længere opbevaring, fx i forbindelse med en efterforskning.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG I PMT GYM